torsdag den 24. april 2014

Kikærtecurry

Må erkende at Arla's billede er mange længder bedre (men de har  nok heller ikke taget det med 2 frådende unger på bordet...) 
Men ikke desto mindre er aftensmaden her et hit herhjemme

onsdag den 23. april 2014

Kylling i kokos

Dagens aftensmad. Kylling og grøntsager i kokos. 
Super-lækkert og ungerne spiste rigtig godt
 
in the making
 
klar - parat - spis!!

Her er brugt
200 g kylling
Halv (lille) squash
1 rød peber
1/2 gul peber
1 stor gulerod
1 løg
Olie
Salt, peber og karry
1/2-1 tsk sambal oelek
1 ds kokosmælk
Ris
 
Kyllingen er brunet i lidt olie og krydret med en smule karry, salt og peber. Herefter tages den op af panden. Alle grøntsager steges i 5-10 min. Tilsæt kylling, kokosmælk og sambal oelek efter smag. Lad det koge i 20-30 min alt efter tid til rådighed :-)
Serveres med ris
I denne portion var der rigeligt mad til mig og ungerne samt en god madpakke til mig i morgen :-)

mandag den 21. april 2014

Madplan

Mandag: Spagetti og kødsovs
Tirsdag: Fiskefrikadeller med kartofler og grønt
Onsdag: Kylling i kokos
Torsdag: Kikærtecurry fra arla
Fredag: Pandekager med syltetøj
Lørdag: Ratatouille  med hakkebøf og bulgur
Søndag: Rugbrød
Mandag: Lammekoteletter med ris og tzatziki
Tirsdag: Lasagne
Onsdag: Kyllingefrikadeller med ris og tzatziki

Denne madplan er nem for mig at gå til og der burde være rester til madpakker nogle af dagene. Og det er godt, da jeg nemlig er græsenke med 2 børn i denne periode :-)

torsdag den 17. april 2014

Kanelsnurrer

Første forsøg med kanelsnurrer med marcipan-remonce.
Opskriften er min ynglings-kanelsnegle-opskrift tilsat marcipan. - og den kunne sagtens klare mere marcipan.
Jeg fandt en god forklaring på hvordan man snurrer dem, og så er de altså virkelig nemme og ser top-professionelle ud (hvis jeg selv skal sige det...)
 
 
 
 
De blev nydt på en strandtur, hvor der blev løbet, leget og kastet mange sten i vandet. 

fredag den 4. april 2014

Bibliotekets bogudsalg

Vi har 2 glade unger der ELSKER at få læst bøger, selv læse/kikke i bøger. Så når det kan lade sig gøre står jeg klar i køen når biblioteket slår dørene op til bogsalg. I dag var ingen undtagelse :-) Det er altid lidt svært at beslutte hvor man skal starte for det betyder jo fravalg af andre bøger, for folk er hurtige, og der er mange!
Jeg startede ved børnebøgerne, og efterhånden som stakken blev større/mine arme længere blev det stort set kun børnebøger der kom med hjem. Men det er ok, for jeg ved at de vil bringe glæde for os alle sammen i lang tid :-) Det er virkelig luksus at købe så mange gode og fine bøger for så få penge

tirsdag den 1. april 2014

Madplan

Tirsdag Blomkålssuppe (improviseret med kartofler, blomkål og porre)
Onsdag: Falafler i fladbrød
Torsdag: Små oksekødspakker fra arla.dk, aldrig prøvet før, men lyder lækkert
Fredag: Risengrød til ungerne og tapas-lækkerier til forældrene
Lørdag: Fiskefrikadeller med rugbrød og en masse grøntsager
Søndag: Indisk mad med lammedeller i karrysovs med naan-brød
Mandag: Denne broccolitærte, som er virkelig lækker
Tirsdag: Fiskesuppe