onsdag den 30. maj 2012

Pip pip

Ja jeg kan ligeså godt stå ved det. Det bliver dælme ikke til ret meget på den her blog for tiden :( Men sagen er den at vores dejlige lille dreng jo meldte sin ankomst for små 3 uger siden, og sådan en bette fis + storesøster tager en hel del af ens tid... Så måske med tiden jeg bliver mere aktiv her og måske der (hvis det går vildt for sig) ovenikøbet vil komme billeder -ja hvem ved.


De sidste 3 uger har vi forsøgt at lære hinanden at kende, vasket en hulens masse tøj (havde fuldstændig glemt hvor meget man bruger) og ellers bare nødt vejret og vores skønne børn <3
Selve fødslen var en hård omgang, men syntes egentlig rimelig hurtigt at jeg er kommet ovenpå igen og har fået gået nogle ok ture med barnevognen. Nu er gemalen startet på arbejde igen og jeg skal nu finde ud af hverdagen alene sammen med prince charming herhjemme. Indtil videre går det godt :)


I hvert fald håber jeg at I nyder foråret/sommeren lige så meget som vi gør/har gjort. Gid der må komme meget mere af pinsens vejr hele sommeren :) 

lørdag den 12. maj 2012

Så kom han!!!

Så kom der den dejligste lille baby ud af min mave <3 Jeg fødte en lille dreng torsdag aften. Vi kom hurtigt hjem og mødet med den stolte storesøster den efterfølgende formiddag forløb så godt.
Nu er det weekend og vi skal lige vænne os til at være 4 i huset, få amningen helt i gang og nok vigtigst af alt (for mig i hvert fald) jeg skal huske at sove når baby sover!
Et billed må blive en anden dag :)

onsdag den 9. maj 2012

Glæder mig til...

...  jeg kan skrive et indlæg om at baby har fundet sin vej ud i verden til os andre... Men det ser ikke ud til at det er babys plan lige foreløbig, så indtil videre må jeg væbne mig med tålmodighed (HA! - som om jeg nogensinde har haft det!!)
Syntes ikke som sådan at jeg er utålmodig, jeg har bare svært ved at finde på noget at lave. Alle større projekter bliver droppet fordi "jeg når jo sikkert ikke at blivefærdig alligevel..." og alle de huslige ting jeg burde dem er jeg vidst for doven til. Indtil videre er dagen idag gået med at spise (mange) cookies samt næsten 3timers strøgtur i min (evige) søgen efter tøj til det bryllup vi er inviteret til sidst i denne måned. Stadig uden held :( 

onsdag den 2. maj 2012

Aftensmad

Dagens aftensmad bestående af omelet med hytteost, peberfrugt og tomat, dertil friskbagt rugbrød + div grøntstænger. Se det er guf. Og ovenikøbet bliver den indtaget i total stilhed, da prinsessen er puttet og gemalen er til løbetræning. Og jeg nyder stilheden, når baby kommer går der nok længe før det igen muligt at spise i total stilhed :)