torsdag den 29. marts 2012

Nam nam...

ja det var hvad jeg tænkte da jeg så denne give away.
Så hvis du er lige så lækkersulten som mig så skynd dig at læg en kommentar....

Farveblind??

Kan man blive farveblind af at have en datter? For lang lang tid siden var jeg til et lagersalg og købte lidt forskelligt neutralt(?) babytøj, enten til eget brug eller til barselsgaver. Det fandt jeg idag frem fra gemmerne for at få det vasket. Og lad mig bare slå fast at det vidst egentlig er rimelig tøset... Hmm jeg må vidst tage de kritiske briller på under den øvrige tøjsortering hvis det er en lillebror vi får...


De sidste par aftner har jeg brugt på at hækle en clutch a la denne. Mønsteret fik jeg ikke helt fod på så lavede et andet i stedet. Nu skal jeg bare have sat noget stof (og evt vlieseline) på indersiden og have den syet/hæklet sammen. Hyggeligt lille projekt selvom jeg overhovedet ikke aner hvad den skal bruges til.

mandag den 26. marts 2012

Weekend og det færdige halsrør

Weekenden er nu nydt og desværre også ovre. Men min barsel er nu startet, så jeg behøver egentlig ikke længere at gå så meget op i ugedagene.
Lørdag bød for mit vedkommende på en venindes polterabend og søndag var vi til åbent hus i 2 forskellige huse. Bagefter nød vi det skønne vejr hos familien. 
Sidst på eftermiddagen var vi med til at sætte balloner op. Mikkel skulle med op, mens tussen og jeg blev på landjorden. Det var 2. gang hun med (1 gang har hun vidst været knap 1 år) og hun tog det bare så fint. Blev kun lidt forskrækket over larmen for brænderne, men hun fandt nu rimelig hurtigt ud af at hun ikke behøvede at være bange.
Vi kikker på ballonerne efter at de lettede og flyver afsted i det dejlige vejr



Idag fik jeg lavet mit halsrør færdigt :) Er egentlig ret godt tilfreds med resultatet, men kan også mærke at det er lidt svært at forholde sig til et halstørklæde her i fuld sol og 15 graders varme. Så den endelige prøve kommer det først til at stå når det igen bliver vinter. I får lige 2 billeder (et med og uden mig)

Farverne kommer altså overhovedet ikke til sin ret på de her billeder. Røret er hæklet sammen med koralfarve og den grønne er altså mere "frisk" i virkeligheden.

Idag har været en rigtig slap-af dag for mig. Jeg har ikke fået bedrevet en dyt (udover at lave en to-do-liste til mig selv) -men måske det er ok ikke at lave det store når man er på barsel?
Imorgen står den igen på hus-kik og det glæder jeg mig meget til.

fredag den 23. marts 2012

Dagens store spørgsmål....

Nu er min nederdel med wienerlæg stort set færdig. Den skal bare ligges op eller have kantbånd. Og nu er det store spørgsmål så... er dette kantbånd for hidsigt sammen med ribkanten?
Hmm billedet er i elendig kvalitet og det vender på hovedet....

torsdag den 22. marts 2012

BARSEL

Nej hvor er det bare skønt at kunne sige med god samvittighed :)
For at gøre det ekstra godt er det nye Spis Bedre kommet med posten, vejret er intet mindre end fantastisk og jeg har stadig mere garn til mit hækleri.
Uh det bliver så godt :)

onsdag den 21. marts 2012

Når Tussen vælger mad....

Bliver det så lækkert :)
Bønnesalat med aubergine, peberfrugt, tomat, basilikum, persille og citron fra Sølvskeen for børn og en lille tomatsalt med mozzerella
Syntes det er så fedt at hun vælger sådan en ret når hun helt selv må vælge :)

Forleden da vi var alene hjemme fik vi denne lækre wok :)
Hun er helt pjattet med nudler... Så det går rent ind hver gang vi spiser wok.

Nu har jeg (endelig) fået købt noget mere garn så jeg kan komme videre med mit hækleprojekt :) Det går stødt fremad og jeg hygger mig så meget med det! Selvom jeg må indrømme at det virker en anelse tåbeligt at hækle et halsrør nu hvor foråret for alvor titter frem med masser af solskin og varme :) 

Til sidst får i lige et billede af Tussen der mysser/nusser på maven <3 Så lækker hun er. Hun glæder sig så meget til babyen kommer ud af maven. 
Uge 32 - tror jeg

Vi har idag fået færdiggjort vores praktikopgave :) Imorgen bliver vi forhåbentlig færdig med fremlæggelsen og så har jeg  BARSEL :-D Uhh jeg glæder mig :-)

søndag den 18. marts 2012

Søndag

Afslappende søndag med gåtur ved stranden og en tur i svømmehallen.
selvom vejret var lidt trist, tåget og vådt blev der ivrigt kikket på sten og smidt sten i vandet :)
Her i weekenden har jeg også fundet ud af hvor fejlen var i mit star stitch-hækleri. Så jeg trevlede op og er startet forfra -og er på rette kurs :)
Indtil videre ser det sådan her ud.
Jeg har indtil videre kun købt 2 nøgler garn, og som det ret tydeligt kan ses, har de desværre ikke samme nuance... Håber de efterfølgende nøgler har samme nuancespil, så det ikke er noget man kommer til at tænke over.
Men fint ser det nu ud, er ret godt tilfreds med det jeg har fået lavet :)

onsdag den 14. marts 2012

tirsdag den 13. marts 2012

Hæklehjælp...

Jeg har vidst tidligere nævnt at jeg ville lave dette fine halsrør, og nu er jeg så startet. Men men men noget er gået helt galt..
Jeg starter med 200 luftmasker, men hvor mange star stitch burde det give? 
På en eller anden mystisk måde får jeg færre og færre, dvs. min første runde er på 65 "stjerner" og i den 3. er der kun 30 "stjerner". Så der er vidst ingen tvivl om at næste step er at trevle op *suk*


søndag den 4. marts 2012

Så skete det endelig....

Jep idag skete det endelig at jeg fik færdiggjort nederdelen med wienerlæg til Tussen. Det endte med en "snydeløsning" fordi de der læg simpelthen blev ved med at drille :( Derfor er det endt med 4 læg foran og 4 læg bagpå og ingen i siderne.
Så er næste projekt at få lavet en nederdel med wienerlæg til mig selv og min voksende mave.... Bom bom et projekt der gerne snart skal igang, hvis jeg skal nå at bruge det. 
Men men men der er også andre ting der trænger sig på... Blandt andet dette fine halsrør, set her. Det virker lidt omsonst nu hvor foråret lurer, men nu er garnet købt. Og jeg glæder mig til at hækle lidt igen. 
Som så mange andre har jeg erhvervet mig en krukke fra Søstrene Grene som jeg har planer om at forvandle, hvis og når det lykkedes kommer der sikkert et billede.